Herregårdsforsker Carsten Porskrog Rasmussen, Sønderborg Slot, tiltræder som adjungeret professor ved Aarhus Universitet

To tiltrædelsesforelæsninger

Adjungeret professor Carsten Porskrog Rasmussen: Godser og statsmagt i Norden ca. 1530-1919

Professor MSO Wulf Kansteiner:Fears, Lies, and Television: The Politics of Migration Memory in Prime Time Crime

 

Aarhus Universitet, 5. februar 2016

Bygning 1441, lokale 113 (Auditorium 3), kl. 13.15-16

Efter forelæsningerne vil Forskningsprogrammet for historie og Afdeling for Historie og Klassiske Studier være vært for en reception i bygning 1461, lokale 516.

Alle interesserede er velkomne.

 

Godser og statsmagt i Norden ca. 1530-1919

Ved adjungeret professor Carsten Porskrog Rasmussen

Hovedfortællingen om Norden fra 1500-tallet til langt op i 1800-tallet handler om kombinationen af stadig stærkere stater, der gradvis blev til usædvanlig homogene nationale velfærdsstater, og et stort antal også ret homogene bondegårde som rum for det meste af befolkningens liv og samfundets produktion. Til sammen har de i høj grad skabt den særlige nordiske opfattelse af frihed og lighed.

Umiddelbart passer godser og herregårde dårligt ind i den model. Og alligevel var de der, og de spillede en vigtig om end skiftende rolle.

Forelæsningen vil se på godsernes udvikling og rolle i Norden over den lange periode, hvor grundlaget til de moderne nordiske stater i øvrigt blev skabt. Udgangspunkter er en sammenligning af Danmark og Sverige, og det vil her blive vist, at der var meget påfaldende forskelle i, hvordan godserne udviklede sig i de to lande til forskellige tider. Hvorfor, kan man spørge, var der langt større godser, som dækkede mere af landet i Danmark i 1700-tallet, men langt flere godser i Sverige? Og hvorfor kom stordrift senere til at vokse mere i Sverige end i Danmark?

Det bliver endnu tydeligere ved også at inddrage Slesvig-Holsten og Norge, som var en del af det danske monarki, men alligevel adskilt, hvorimod den finlandske udvikling kan ses som en endnu mere ekstrem udgave af den svenske.

 Det er tankevækkende, at der var klare forskelle, som fulgte politiske grænser. Det er derfor en central tese, at godsernes udvikling må ses og i høj grad forklares ud fra deres samspil med statsmagten. Blandt andet skal det vises, at den danske og svenske statsmagt håndterede den politisk-økonomiske krise sidst i 1600-tallet på hver sin måde, som begge havde afgørende - men vidt forskellige - konsekvenser for landets godser, og at der var en vidt forskellig politik over for godserne i reformårene omkring 1800.

 

Fears, Lies, and Television: The Politics of Migration Memory in Prime Time Crime

Professor MSO Wulf Kansteiner

The media play a decisive role in framing the movement of people past and present. Some movements are deemed troublesome and challenging. They are remembered as "migrations" and cast in racist visual stereotypes. Other movements might have constituted severe challenges when they occurred but are (mis)remembered as 'homecomings,' 'expulsions,' or 'liberations.' The different registers for the memory of people on the move allow contemporary Western societies to cast self-images of settled stability against perceptions of alien threats. Prime-time crime is a key arena for deploying and re-negotiating these collective symbols as a closer look at the TV-seriesTatort(Germany) andLaw & Order(US) illustrates.

Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk
Nyhedsbreve – Newsletters