Ny bog om Godsejerens ret

 

Magt, forhandling og nåde er centrale begreber i en ny bog om godsejernes rolle i 1700-tallets lokale retsvæsen

      

Dortes bog forside

I 1700-tallet spillede godsejerne en meget central rolle i det lokale retsvæsen på landet. Denne rolle er emnet for Dorte Kook Lyngholms nye bog  Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret, der udkommer 8. november 2013.

Bogen retter fokus mod den dobbeltrolle, som de adelige godsejere spillede i enevældens lokale retsvæsen som både 'offentlig' juridisk myndighed og privat part i retstvister på landet. Bogen viser blandt andet, hvorfor godsejernes retsudøvelse ikke udelukkende skal forstås som et udslag af vilkårlig magtanvendelse, men derimod som et centralt og integreret led i det danske retsvæsen i 1700-tallet. På den måde nuanceres den måde, som vi normalt anskuer godsejerens rolle på. 

Bogen er baseret på Dorte Kook Lyngholms ph.d.-afhandling, der er den første systematiske danske fremstilling af emnet. I bogen undersøger forfatteren blandt andet godsejernes juridiske adelsprivilegier: hals- og håndsret, sigt- og sagefaldsret samt birkeretten. Den relevante lovgivning på dette område kortlægges i perioden 1683-1770, og læseren indføres i godsejernes rolle i sagsrejsning, bødeopkrævning og fuldbyrdelse af korporlige straffe idømt ved enevældens domstole.

Clausholm som case

Udgivelsen går endvidere tæt på den daglige lokale retspleje på et udvalgt gods med et casestudie af kildematerialet fra Clausholm birkeret i 1750'erne. Her inviteres læseren indenfor i tingstuen på Clausholm Gods til forhandlinger om alt fra dagligdags efterlysninger af bortkomne dyr og lommeure til mere spektakulære retstvister om sædelighedsforbrydelser og tyveri. Kildematerialet er her med til at give et enestående indblik ikke alene i retsvæsenets praktiske funktion, men også i nogle af livets mere jordnære forhold for 1700-tallets befolkning på Clausholm Gods. 

I casestudiet identificeres forhandling og nåde som helt centrale elementer i den daglige strafferetspleje. Et af de sjældne tilfælde, hvor det var godsets bønder, der førte sag mod herskabet - og ikke omvendt - illustrerer dog, hvordan systemet i sådanne private konflikter primært var indrettet til at varetage godsejernes interesser.

Bogen udgives i et samarbejde mellem Dansk Center for Herregårdsforskning og Landbohistorisk selskab og kan købes på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet samt via Landbohistorisk Selskabs hjemmeside.

 

Dortes bog Hvitfeldt               

Matthias Vilhelm Huitfeldt (1725-1803) var godsejer på Clausholm i årene 1758-1800 og er én af de godsejere, som indgår i Dorte Kook Lyngholms bog 'Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret                                    

Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk
Nyhedsbreve – Newsletters