Bustur

Herremandens kirker den 19. marts.

Oplev Gammel Estrups kirker i Auning, Fausing og Øster Alling

 

OBS! TUREN ER UDSOLGT. DER ER IKKE FLERE LEDIGE PLADSER.  

 

Altertavle, Auning
   

Dansk Center for Herregårdsforskning tilbyder lørdag den 19. marts ekskursionen 'Herremandens kirker', nærmere bestemt Auning, Fausing og Øster Alling kirker som alle hørte under Gammel Estrup.

Vores kirker bærer på fortællinger om kulturhistorien og knytter sig til det liv, der er foregået i og omkring dem. For kirkerne omkring Gammel Estrup er denne historie tæt knyttet til herregården og dens beboere. Med en tur til herremandens kirker vil vi udfolde forbindelsen mellem menneske og bygning.

Ekskursionen begynder med en rundvisning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Herefter søger vi ud i landskabet og besøger kirkerne i Auning, Fausing og Øster Alling. Vi ser på, hvordan herskabet på Gammel Estrup gennem århundreder har formet og udsmykket kirkerne. Inkluderet i turen er en lækker frokost på restaurant 'Den Gamle Stald' og en kaffepause med kage bagt i Gammel Estrups køkken.

 

 

 

 

Den rigt udskårne altertavle i Auning kirke. Våbenskjoldene i venstre og højre hjørne (nederst), afslører tydeligt de adelige donatorer fra Gammel Estrup

Guider:

Turen guides af personale fra Dansk Center for Herregårdsforskning med særlig viden om dagens emne: 

  1. Anders Sinding er teologistuderende og på nuværende tidspunkt i gang med sit speciale i kirkehistorie. Specialet undersøger den historiske forbindelse imellem adel og kirke, med fokus på adelens rolle som patroner og kirkeejere. Derudover er Anders tilknyttet Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og Dansk Center for Herregårdsforskning, hvor han tidligere har været praktikant og nu fungerer som studentermedhælper.  
  2. Rasmus Skovgaard Jakobsen er ph.d.-stipendiat fra Dansk Center for Herregårdsforskning og Aarhus Universitet på et projekt om adelsmentalitet i 1500-tallet. I sin forskning arbejder han særligt med reformationens påvirkning af den danske højadels identitet, og hvordan reformationen kom til udtryk i standens sociale og fysiske handlinger. 

 

Tid og sted:

Lørdag den 19. marts, kl. 8.45-16.00

Turen begynder og afsluttes på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Mødested: hovedbygningens port. 

Pris: 250 kr.

Max. deltagerantal: 35

Tilmelding efter først-til-mølle til post@gammelestrup.dk eller tlf. 86483001

 

Flere herregårdsbusture 

Turen er del af Dansk Center for Herregårdsforsknings projekt 'Herregårdene - en europæisk historie' i samarbejde med Aarhus 2017 og Region Midtjylland.

I 2016 arrangeres desuden ekskursionen "Fire herregården gennem syv århundreder" i området mellem Silkeborg og Viborg, samt en rejse til "Nordtyske slotte og herregårde".

Læs mere om busturene her.

  

Hald Hovedgård ved Viborg

 

      

Hald hovedgård

 

 

 

Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk
Nyhedsbreve – Newsletters